I mit arbejde som lektor i sundhedsfag på Hjørring Seminarium(UCN) og som udviklings- og proceskonsulent fik jeg ideen til et Dialogspil om seksualitet. Spillet er lavet i samarbejde med tre pædagoger med arbejde i specialområdet.
Dialogspil om seksualitet – uanset handicap ”Hvad gør du?” er i første omgang tænkt som et redskab til mennesker, der arbejder med handicappede.
Spillets formål:
- At sætte fokus på handicappedes seksualitet og skabe dialog.
- At drøfte holdninger, etik og normer i personalegruppen.
- At skabe afklaring på balancen mellem ansvar, egne grænser og pligt.
- At skabe fælles mål, værdier og handleplaner for personalegruppen.
- At få gang i dialogen om handicappedes seksualitet i samarbejde med forældregruppen.
Dialogspillet kan hjælpe med at få emnet i gang både blandt kollegerne men også i forældregruppen. Et bærende spørgsmål kan være: Hvordan får vi skabt fælles værdier omkring seksualitet?